Far! Ser du stjernen?

– Nej, lille Emma, jeg ser ingen stjerne! Desværre.
Sikke en livlig fantasi du har, selvom du er blind!

– Far! Nu glider stjernen hen over himlen!

– Jamen, Emma, det er noget, du bilder dig ind! Husk nu, at du ikke kan se, og at stjerner står bomstille!

– Far! Ser du stjernen? Den bliver langsommere!

– Ak nej, søde Emma! Stjerner kan ikke sætte deres fart ned.

– Far! Stjernen flyver i en bue hen over kirken!

– Nej da! Stjerner kan ikke flyve i buer.

– Far! Ser du de store vinger?

– Nej, lille Emma… Vent, vent! Ja, Emma, jeg ser det! Det må være en kæmpe havørn! Hov hov, Gud bevares! Hvordan kan du se den?
Hvad sker der med dig? Begynder du pludselig at se, virkelig se?!

– Far! Det må være en engel! Se de hvidglødende sole, hvordan de drejer rundt i øjnene!

– Ja, du kære! Hold da op, hvor dens ansigt lyser i stråler! Og hver stråle eksploderer til tusinde blinkende diamanter!

Mens faren taler, bliver lyset med ét så overvældende, at alle ting smelter sammen – vejen og grøften, kirken og træerne, himlen og jorden. Og som et skarpt sværd skærer en overnaturlig kraft gennem alle pigens skavanker og sygdomme.

– Mit barn, er du sikker? Kan du virkelig se?

– Ja, far! Jeg ser, jeg ser!

– Ih, hvor din mor bliver glad, når hun hører det! Lad os tage hjem med det samme!

De drejede om på hælen, skyndte sig hjemad og ville fejre den underfulde helbredelse. Men da de trådte over dørtærsklen og hilste på moren, var datteren igen slået med – blindhed!

Far! Ser du stjernen?

⭐⭐⭐⭐⭐

Kirken med sundhedens strålende engel kaldtes “Den hellige kirke i Thy” (1). Man har anset helligdommen for at være så fantastisk guddommelig, “at man (selv) i et protestantisk land (som Danmark) … har sendt Gaver fra hele Landet til denne afsidesliggende … Kirke.” I kirkens omegn bliver den også kaldt “domkirken”, “kirken med stjernen” og “kirken med englen”. Navnene røber noget om den karismatiske aura, som udgår fra den romantisk beliggende kirke, der knejser på toppen af en bakke midt i 5-stjerne-pastoratet. Oven på Jannerup Kirke, som helligdommen normalt hedder, stråler en stor stjerne sammen med sundhedens engel. De skinner som guld. Når man sidder i den “hellige kirke i Thy”, ånder alt fred og harmoni. Man bjergtages af prædikestolens og alterets udsmykning. Det hellige kalder til fordybelse og man falder på knæ i hjertet.


Hils det hellige velkommen! I trosbekendelsen bekender vi os ikke til den danske, lutherske eller katholske, men til den hellige almindelige kirke. Det er det hellige, der helliggør sjælen, helbreder den og bringer held. Igennem mange generationer var Jannerup Kirke “et helligt sted, hvor de syge kunne hente lægedom (2). Ikke kun folk med lidelser kom. Også rejsende og søfarende søgte til stjernekirken i Jannerup. Her knælede de, lyttede til Guds ord og modtog nadver, før de “vovede sig ud” i det fremmede. Er vi ikke også rejsende? Er vi ikke også nødt til at “vove os ud efter gudstjenesten” på en eventyrlig rejse gennem det ukendte land kaldet “Fremtiden”? Uden den fjerneste anelse om, hvad der venter os?

I den gamle legende om helligdommen giver pigens far løftet at skænke Jannerup Kirke en stor okse, hvis Emma får synet igen. Men så snart Emma er helbredt, løber han fra løftet og skynder sig hjem.

Mange mener, at dét er sagnets moralske pegefinger. Og dog! Måske er det at springe over, hvor gærdet er lavest! Helbredelse handler ikke om at give gaver til kirken. Den slags udlægning klamrer sig til gammel overtro som “aflad”. Den blev forkastet af Martin Luther: det at man angiveligt kan sikre sig Guds velvilje med et gyldent håndtryk. Men himmeriget er ingen billigbutik, og mirakler er ikke til salg. Humlen i himlen er noget højere. Sagen er i en nøddeskal, at far og datter er på vej til Jannerup Kirkes – engel! Det er englen, der står for pigens mirakuløse helbredelse! En engel – hvad er det egentlig? “Engel” kommer fra det græske ord angelos og betyder “budbringer”. En budbringer bringer et budskab. Det er budskabet, der inviterer os til det gode selskab med evigt liv og helbred. At far og datter vender ryggen til kirkens budskab, betyder, at de forspilder chancen. Hvor kommer budskabet fra? Fra himlen, fra ordet – det himmelske ord. Til dét bør vi henvende os!

Med venlige hilsner
Anne Marie Nande Kraft

____________________________________________________________________________________________

(1) S. C. Sortfeldt “Den hellige Kirke i Thy” (Jannerup Kirke)… p.side 49 i: Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 3 (1917-1919): “Fra gammel Tid har denne Kirke haft et saerligt Ry paa sig og nydt stor Anseelse… (Den) benaevnes … af mange som den hellige Kirke i Thy.”

(2) Se: H. Bolt-J.rgensen, J. Nielsen, E. Bisgaard, Ch. B. H. Andersen “Engle i Thy”, Museum Thy, Thisted 2014.